Hjem Fisketips Spillet Søgning Fisk Hjælp Bookmark and Share
Status
Du er ikke logget ind.
Login
Glemt dit password?
Opret mig
Nyheder
Nyheder ialt: 11864
Oliver er
Sommeren vender til...
Ældre fisker omkomm...
Efter udslip: Ørred...
Trods massedød i Tu...
Kommune har fundet...
Fiskeriformand: Mas...
Forsker: Vi kan sag...
Fiskeriminister vil...
Efter massivt udsli...
Flere nyheder
Nyt sidste år
Bævernes raseren en...
Tættere på mysterie...
Dansk fisker skærer...
Naturen Nu: Øresund...
Trolling-tilmelding...
Han fangede den før...
Mystisk indvandring...
Lystfiskere fanger...
Havørred truet af u...
Lystfiskere fik få...
Artikler
Artikler ialt:139
Start med fiskeriet
Isfiskeri
Snør de flade - del ...
Der fiskes fra isbry...
Varulve på krogen
Esrum Sø
Fluebinding #6 - And...
RSS-Feeds nu (igen) ...
Fluebinding #5 - Whi...
Fluebinding #4 - Dub...
Flere artikler
artikel
Udgivet d. 26-07-2003
Snør de flade - del 2 - Grejet
Fiskeri efter flade er ”fattigmands fiskeri”. Ikke noget med dyre kulfiberstænger og fine multihjul. At det forholder sig således kan selvfølgelig skyldes tradition, men også det faktum at fiskeriet er hårdt ved grejet spiller kraftigt ind. Den fine kulfiberstang knækker med det samme, hvis den klemmes mellem to sten og multihjulet fyldes med sand, når det ligger på stranden. Grejet slides meget når det ligger og ”passer sig selv”, derfor er billigt og robust grej klart at foretrække.
Når man skal fiske fladfisk fra stranden, skal man som minimum kunne nå ud til det, som kaldes det andet ”badekar”. Badekarrerne er de dybe områder mellem revlerne. Det første badekar ligger mellem stranden og første revle, det andet mellem første og anden revle.

Riggen
Man fisker med et specielt krogsæt/tackle, som typisk består af 2 kroge og et lod, som er bundet på en speciel måde. Tacklet kendes under mange navne som f.eks. ”Grenå-rig”, 'Randers-rig' og det ligefremme ”fladfiskeforfang”.
De findes med forskellige krogstørrelser og vægtbelastninger. Hvilke kroge og vægte man vælger, afhænger af, hvor man skal fiske og hvad man fisker efter.
Skal man fiske, hvor der er stærk strøm, vælges et tungt lod. Man kan få specielle lodder med forankringstråd (spilere), som forhindrer, at tacklet i af flyde med strømmen. Af og til kan strømmen dog være så stærk, at ikke engang en ”volvomotor” kan forhindre dette. At taklet bevæger sig, behøver heller ikke at være en ulempe. Fladfisk er nysgerrige og reagerer også på bevægelse – men mere om det senere. Tunge lodder giver også længere kast, men har også en tendens til oftere at sætte sig fast i bunden. Normalt er et lod på ca. 30-50 gram passende til det meste fladfiskeri. Ved vestkysten og i fjorde med meget stærk strøm kan det dog være nødvendigt at gå op til måske 200 gram. Fisker man fra mole, er fiskene ofte inden for få meter, så her vil stømmen primært bestemme, loddets vægt og udformning – kastelængden er ikke så vigtig.
Krogene skal tilpasses byttets mund. Det kan være svært at finde færdige tackler til fiskeri efter ising, da krogene som regel er for store. Man kan dog selv udskifte krogene med en str. 8-10, hvis man fisker i isingfyldte vande.
Til skrubber og rødspætter er de kroge som er bundet på de færdigkøbte forfang ofte udmærkede. På billedet kan du se den specielle knude/løkke som anvendes. Det er en god og stærk knude, som stort set aldrig springer. Kig godt på den og lær den. Jeg har oplevet at købe forfang i vesterhavsbutikker, hvor krogene var så store at de nærmest så ud til at være beregnet til hajer eller stortorsk. Det er derfor en god ide altid at have en lille æske med blandede kroge med i grejboksen.

Lokkemidler
Man kan forbedre riggens effektivitet ved at montere små kugler, knapper, fjer, blink o..a. Som nævnt er fladfisk nysgerrige fisk og tiltrækkes af såvel lugt, synsindtryk og lyd. Mange færdigkøbte rigs, er da også udformet i skrappe farver, for netop at udnytte dette. En ”skramlende” rig kalder således på fiskens ”høresans”, lugten fra agnen kalder på lugtesansen og perler m.v. på synssansen.
Herover er desuden vist en lille dåse, som anvendes til at putte duftstoffer i. Det kan f.eks. være knuste sandorm, lever o.a., som tiltrækker fiskens lugtesans. Dåsen monteres 1 meters over riggen, så den hænger frit i vandet og spreder duften.
Man behøver ikke at købe færdige forfang, de bindes nemt af 0,40-0,50 line. Start med 1,5 meter line. Bind loddet i den ene ende. 10 cm. længere oppe lægges ca. 15 cm. line dobbelt (i alt 30. cm.) og der bindes en knud ved løkkens bund. Yderligere 30-40 cm. oppe lægges 15 cm linen igen dobbelt og fæstnes med en knude. Herefter har man ca. 90 cm forfang med 2 løkker til kroge og et lod i bunden. Inden krogene monteres kan man lade perler, kugler o.a. lokkemidler glide ind på linetavserne.

Linen
En monofilline på 0,30-0,40 er som regel passende til fiskeriet. En kraftigere line giver kortere kast, så man kan også vælge en af de nye tynde superliner i stedet, hvis man prioriterer lange kast meget højt..
Linen skal fylde spolen godt ud. Jo mere line der er på spolen, jo større kastelængde. Fylder man for meget line på, får man nemt kludder i linen, så det er lidt af en ballancegang.
Linen slides altid hårdest i toppen og derfor er der nogen, som anvender en såkaldt slagline. En slagline er en line, som er tykkere end hovedlinen. Hvis man således fisker med en 0,40 line, vil slaglinen kunne laves af 0,50. Man binder ca. 4 m. slagline foran hovedlinen. På den måde tager den tykke line det hårdeste slid, og risikoen for linebrud formindskes.

Stangen
En robust stang på 10-15 fod er bedst til dette fiskeri og kan ofte findes til en overkommelig pris. Det er vigtigt at stangen er stærk nok til at kaste den relativt tunge rig.
Man kan også købe nogle ret billige og praktiske teleskopstænger, som ikke helt har de normale stængers egenskaber, men de har nogle helt klare fordele, når grejet skal pakkes.
Har man en gammel glasfiberstang er den helt ok. Den kan tåle langt flere stød og slag end kulfiberstænger.

Hjul
Fladfiskeriet stiller heller ikke de store krav til hjulet, det skal blot kunne rumme min.100 m. af den valgte line. Fastspolehjul er nok de mest anvendte, hvilket nok primært skyldes den lave pris. Man skal heller ikke vælge de mindste hjul. For det første kan de ikke rumme så meget line og derudover følger holdbarheden også delvist hjulets størrelse. Multihjul kan også anvendes, men de er lidt sværere at kaste med og stiller desuden specielle krav til stangen. Endelig er de også mere sårbare overfor sand.
Så et billigt hjul er et godt valg. Mange af de lidt dyrere fastspolehjul har en bremse, som kan justeres i hjulets bagende. Det er smart når man fighter ørreder – men til fladfiskeri er det helt unødvendigt. Grejet er så overdimensioneret, at fisken kun kan hænge på.

Andet udstyr
Der er et par ting mere, som ikke er strengt nødvendige, men som man kan overveje at anskaffe sig.
En stangholder er en god ide når man fisker fra standen. De findes i forskellige udformninger. De består som regel af et spyd, som kan bores ned i sandet og en 'rørdel', hvor stangens håndtag kan placeres. Stangholderen har den fordel, at stangen kan placeres, så toppen står højt i luften. Det gør, at det er nemt at se når der er bid.
Holderen sørger også for, at hjulet ikke ligger i sand.

Et opbevaringsnet kan bruges til opbevaring af fangsten. Det er et ruselignende net med en 4-6 ringe, hvor den ene ende er tilsnørret. Ved at lade nettet ligge i vandet og binde toppen til en pind, kan fiskene holdes i live mens man fisker videre. På den måde holdes de helt friske, indtil man tager hjem.

Knæklys til stangtoppen kan anskaffes, hvis man fisker om natten. Det er næsten umuligt at holde øje med stangen når det er mørkt ude disse lys. Natfiskeri efter flade, er hyggefiskeri så det batter.

Fiskeriet
Fra stranden

Top 10
saja3954
toraa3810
Hardy u3719
udland663594
Jan R. Jensen3575
bennylaarsen3515
renefrh3488
blep3477
Storfisk3475
Bersaerk3452
Målinger
Fisk og Ferie
Tangeværket
Åernes tilstand i den nye struktur
Jagt
Konkurrence
Hornfisk
Grejindkøb
Fisketegnsmidler
Føler fisk smerte?
Fisketegn
Flere målinger
Links
Links ialt: 123
fiskeatlas.dk
Fly Fishing History
Steen Ulnits
The Complete Angler ...
Lystfiskeroplysninge...
Henrik Leth
Niels Vestergaard
Dansk Amatørfiskefor...
Gyllebomben
Brugernes hjemmeside...
Flere links
Kontakt