Hjem Fisketips Spillet Søgning Fisk Hjælp Bookmark and Share
Status
Du er ikke logget ind.
Login
Glemt dit password?
Opret mig
Nyheder
Nyheder ialt: 11688
Sjælden, lille fisk...
Vandet fandt nye ve...
Kajakroer fundet dr...
Eftersøgning indsti...
Beredskab leder eft...
Lystfiskere jubler...
Sjælden delfin fund...
22 kilo tung gedde...
Døde havområder med...
På jagt efter sæl-l...
Flere nyheder
Nyt sidste år
TV: Se billederne:...
Nu kommer de frygte...
Museumsinspektør ka...
Lystfiskere på fast...
Forhøjet vandstand:...
Husejere kæmper mod...
Debat: Skal vi have...
Forskere og fiskere...
Mysterium opklaret:...
Stor eftersøgning:...
Artikler
Artikler ialt:144
Isfiskeri
Snør de flade - del ...
Isfiskeri
Geddepremiere
Der fiskes fra isbry...
Varulve på krogen
Esrum Sø
Geddepremiere
Isfiskeri 2003
Fluebinding #6 - And...
Flere artikler
artikel
Udgivet d. 08-09-2003
Snør de flade - del 3 - Agnen
Der findes mange muligheder for at lokke fladfisk på krogen. Den mest anvendte agn er nok sandorm, som har været brugt så langt tilbage, som nogen kan huske. Men fladfisk kan fanges på hvad som helst. Der er sågar lystfiskere, som har 'fået en flad' på flue. Nogle agntyper er dog klart mere effektive end andre.
Fladfisker spiser meget varieret og sætter såvel sandorm, børsteorm, muslinger, snegle, krabber og småfisk på menuen. Så i princippet kan de fanges på hvad som helst.

Sandorm, sandorm og atter sandorm
Sandormens latinske betegnelse er Arenicola marina
Denne agn er klart fladfiskerens mest foretrukne agn. Det kan man se når man kører rundt i landet ved de potientielle fangststeder.
Sandorm lever i sandet bund og enhver badelysten person, eller glad vadefisker, kender sandormespiralerne, som ses på sandbund.
Sandorm lever af mikroorganismer, som findes i sand og ormene indtager store mængder sand, hvorfra de omsætter det organiske materiale og sender sandet ud igen - renset for næring. Herved opstår sandormespiralerne.
Man kan købe orm hos de mange ormeboder, som er opstillet ved vejene. Typisk er der 10 stk. indpakket i en fugtet side fra gårsdagens avis for en flad 20er. I boden finder man en cigarkasse, eller et syltetøjsglas til at putte penge i, samt et køleskab hvor pakkerne opbevares. Sandorm holder sig godt på den måde og kan fint opbevares i op til en uge.
Man kan dog også grave sandormene selv og herved være uafhængig af, om der findes en 'ormebod' lige i nærheden.
Man graver typisk orm ved lavvande. Her findes der ofte områder, som er næsten tørlagt, eller under få. cm. vand. Der hvor spiralerne ligger, findes der også sandorm.
Man kan bruge en spade, eller som jeg selv foretrækker det, en møjgreb. En møjgreb har 4 tænder i modsætning til kartoffelgrebens vel 10-12 runde tænder. Møjgreben har den fordel i forhold til spaden, at vandet let kan sive ud af sandet, når det løftes.
Det er også muligt at 'pumpe' sandorm. Det er en metode, som primært kan bruges hvis der er min. 10-15 cm. vand. Fordelen ved metoden er, at den også kan anvendes ved højvande. Foregår det på dybere vand kan man med fordel have et lille net, af dem som sælges til børn, til at snuppe ormene med.
Man har en plade på ca. 40X40 cm. Man binder begge ender af et reb på ca 2 meter i 2 hjørner, som sidder ved samme kant.
Pladen lægges nu på bunden og man træder med den ene fod på pladen. Nu letter man foden lidt, løfter pladen med rebet og træder den ned igen, herved 'blæses' noget af sandet under pladen væk. Man fortsætter indtil der et lavet et hul som ca. 20 cm. dybt. Herefter skulle ormen gerne være synlig.

Sandigler/Børsteorm
Sandigler er en anden god fladfiskeagn, som efterhånden har vundet større udbredelse. Det skyldes bl.a. at det er muligt, at lave et egentligt industrielt opdræt af iglerne, samt at de kan opbevares i levende live i kolde, iltede vandtanke. Det betyder, at man kan købe helt friske igler, hos grejforhandlere o.a. som har det fornødne udstyr.
Iglerne har desuden den fordel, at der er meget mere 'kød' på dem, end på sandormene. Herved splatter de ikke så nemt ud og de holder bedre på krogen. Iglerne har nogle kroge ved munden, som de kan bide med. Det er kroge som er beregnet til mindre byttedyr, så de kan ikke bide mennesker. Nogle lystfiskere påstår dog, at de har prøvet at blive bidt, så jeg skal da ikke sige at det slet ikke kan ske, men skulle uheldet være ude, kommer man ikke til at dø af blodtab af den grund.
Sandiglerne kan blive ganske store - helt op mod 25-30 cm. og de er meget 'levende', når de skal kroges. Så har du pigen/konen/kæresten med på hendes første fisketur, så kan du meget nemt få 'machorollen' i det forhold, ved at anskaffe børsteorm som agn.
Man kan også grave sandigler på samme måde, som man graver sandorm. Man skal blot lede efter en noget anden bundtype. Sandiglerne lever i en mere mudret og næringsrig bund og her findes der ingen, eller kun få sandorm. De igler vi kan finde herhjemme er ganske små i sammenligning med de 'midgårdsorme' , man kan hente i butikkerne. Nogle hævder dog at kende 'hotspots', hvor undergrunden nærmest er tilsået med store igler.
Iglerne er desuden kendt for sin sværmning. Hver år omkring april svømmer iglerne op i vandet for at parre sig og lægge æg. Når de har fuldendt denne handling, falder de udmattede og døende mod bunden. Det må da siges at være en kønsagt, som vil noget. Det er et eldorado for havørreder som mæsker sig i de gydende og døende igler, men også fladfiskene får deres del.

Muslinger
Muslinger (også kaldet molboøsters) kan findes næste overalt i vores farvande. De sorte skaller kan blive op mod 10 cm. lange.
Muslinger er ikke fladfiskenes foretrukne spise, men de kan bruges, når der ikke er andet til rådighed.
Muslingerne åbnes lettest med en kniv, som sættes ind mellem skallerne og drejes. Herefter kan muslingen skæres fri. Man kan også brug mågernes teknik og kaste dem mod en stor sten, hvis man ikke kan lide at udføre det ret kraftbetonede arbejde med en skarp kniv.
Muslinger er lidt løse i køddet, derfor bør man finde den solide lukkemuskulatur, når man agner dem på krogen. Man kan også forbedre holbarheden, ved at pakke muslingen ind i en stump fra en nylonstrømpe, eller simpelhen forstærke det med lidt ståltråd, som vikles omkring.

Rejer
Hele skalrejer er ikke så egnede, men alm. pillede rejer er fine. De er også lidt løse i kødet og ryger nemt af krogen under kast. Igen kan man forstærke agnen med nylon.

Krabbekød
Krabber kan man til tider slet ikke undgå. En 'sød hævn' kan bestå i, at bruge dem som agn. Man bruger ikke hele krabben men knuser den og bruger indmaden. Kødet som sidder i kløerne er stærkt og sidder godt på krogen.

Fiskestykker
Fiskestykker af enhver art kan bruges. Oftest er det dog strimler af sild, som man ser anvendt. Fisker man efter den store pigvar, er sildesykker en uforlignelig agn.

Regnorm
Regnorm kan også bruges, når der ikke er anden agn til rådighed. Ormene har det ikke så godt med saltvand og splatter nemt ud. Endelig virker det som om, fladfiskene ikke har helt samme lyst til regnorm som til deres favorit - sandormen.

Lever
Nogen har haft stor succes med at bruge strimler af lever. Om det er lever fra svin, kalv eller andet, er for så vidt ligegyldigt, men noget lever sidder bedre på krogen end andet.

Kustige orm.
Man kan købe gummiorm med 'indbygget' duft eller nærmere 'hørm'. Gummiormene kan være udformet som såvel sandorm, som børsteorm. Jeg må erkende, jeg har aldrig fanget en 'flad' på disse kunstige orm, men alene det at de findes i handlen, må vel betyde, at det kan lade sig gøre.

Andet
Der findes et væld af muligheder for valg af agn og fladfiskeren står egentlig med et stort uudforsket område foran sig. Når man ser på hvordan fluefiskere og ferskvandsmedefiskere er bevidste om deres agn, så er fladfiskefiskeren langt bagud.
Selvfølgelig kan man forsøge at fiske med alt muligt. Det kunne være rullepølse, salami, vægtbelastet brød, maddiker, powerbait, kogt makaroni o.s.v.
Det dobbelte krogsæt får ofte fiskeren til at bruge en af krogene til 'sikker agn' og den anden til eksperimenter.
Top 10
simon agerholm2177
toraa2170
udland662165
saja2154
Jan R. Jensen2152
bennylaarsen2140
Hardy u2137
Bersaerk2133
golfm2129
glimmy2127
Målinger
Fisk og Ferie
Tangeværket
Åernes tilstand i den nye struktur
Jagt
Konkurrence
Hornfisk
Grejindkøb
Fisketegnsmidler
Føler fisk smerte?
Fisketegn
Flere målinger
Links
Links ialt: 123
fiskeatlas.dk
Fly Fishing History
Steen Ulnits
The Complete Angler ...
Lystfiskeroplysninge...
Henrik Leth
Niels Vestergaard
Dansk Amatørfiskefor...
Gyllebomben
Brugernes hjemmeside...
Flere links
Kontakt